Så! I dag har jeg købt lidt nyt tøj, en gave til den familie jeg skal bo hos, en bog til rejsen og mit nye objektiv! Så nu føler jeg mig liiidt mere klar til at tage afsted.
I forgårs tog jeg forresten til Roskilde igen... og kom ind - hvordan må i spørge mig om hvis det er for jeg har efterhånden fortalt det igen og igen til mange mennesker, så jeg orker ikke lige at beskrive det igen. Men det var ganske nemt. Jeg tog derud med Victoria fra min gamle klasse på Ørestad, og vi havde en virkelig fed aften/nat/morgen :D Yay! Så kan jeg lidt igen. Men samtidig fik jeg bekræftet min oprindelige grund til ikke at tage på Roskilde i år. Efter én nat, følte jeg mig slidt og havde lyst til at bad og ikke mindst skygge! Phew! Det var feeeedt at opleve Roskilde igen, og møde en masse dejlige mennesker derinde, men jeg har besluttet mig for at hvis jeg tager med næste år vil jeg tage hjem ca. 3 gange i løbet af de 9 dage!
Nu er der jo kun 4 dage til jeg rejser, og faktisk er det først nu, jeg rigtig er begyndt at glæde mig. Indtil nu har jeg overvejet rejsen meget grundigt, fordi jeg har været nervøs for at gå glip af vigtige ting, mens jeg er væk.
Sidste år var jeg i Barcelona i en uge, og da jeg kom hjem var rigtig meget forandret. Folk var blevet uvenner, venner, kærester eller havde slået op. Jeg kan kun forestille mig hvor meget der kan nå at ske på en hel måned!!
Men i går sagde den tredje af mine venner (der har sagt dette), at der jo i realiteten ikke sker en skid i Danmark mens jeg er væk. Sammenlignet med alle de oplevelser jeg kommer til at få, altså.
Det har helt sikkert beroliget mig lidt, og nu venter jeg bare på at jeg bliver rigtig spændt, og måske en smule nervøs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar