lørdag den 9. juli 2011

BBQ & swimming (again)

Okay!
I går var jeg til BBQ hos en der hedder Chris. Vi spiste mad, både unge og voksne, drak øl og da de gamle endelig vendte snuden hjemad festede vi bare videre. Og spillede øl-pong. Det er åbenbart noget man går meget op i herovre, men siden jeg aldrig har prøvet det var jeg meeeget dårlig til det.
Det var rigtig hyggeligt. Fordi folk bor ret spredt og alle kører rundt, overnatter folk bare hvor de nu er til fest henne. Så jeg sov i et telt i nat... jaja.
Faktisk minder festerne her (så meget jeg nu kender til dem) om dem vi har i Danmark. Det er jeg ret glad for :D
Der var også en hulahopperske (eller whatever) der dansede med brændende hulahopringe.
Øl-pong


I dag tog vi ud at svømme igen, men denne gang til at sted kaldet Second dam. Efterfølgende tog vi på diner og efter det igen besøgte vi en park hvor vi brugte resten af dagen.

onsdag den 6. juli 2011

Hvor jeg bor

Lidt billeder som lovet, fra det hus jeg bor i.


det hus vi bor i er det til venstre









Susie



Rudy

Annas værelse
Badet på Annas værelse

Bær og vand!

I går tog jeg ud med Annas mor for at plukke bær. Det gør man på en øko-farm. Det var faktisk rigtig hyggeligt og vi plukkede hindbær, brombær og jordbær. Annas niece og Annas nieces mormor var også med. Jeg glemte mit kamera desværre, men vi skal ud igen næste uge og plukke bær, og så skal jeg nok tage nogle billeder.


Vi fik senere besøg af Annas mors gymnasiekæreste fra Danmark, og vi spiste lækker mad og kage! Det er sjovt... Annas mor laver stort set alting selv, og køber kun det allermest nødvendige - og det skal være økologisk og lokalt produceret. Det går de meget op i herhjemme. Jeg har smagt en masse sjove ting indtil videre: hjemmelavet ost, en del ting jeg ikke ved hvad er, syltet alt muligt (herunder svinehjerte). Jaja, det er sjovt nok.
Bagefter tog vi ind til byen og gik en tur og mødtes med Annas veninde Maddy, som vi senere tog hjem til. Vi spiste på en thairestaurant hvor vi betalte omkring 10 dollars for mad og drikke = meget billigt.


Om aftenen var vi som sagt hos Maddy med hendes bror og en der hedder Chris. det var virkelig hyggeligt og sjovt. På et tidspunkt kørte vi ud, købte kaffe, chips, is og øl og tog tilbage og spillede drukspil. Inden vi gik i seng så vi Charlie's Angels.. hæhæ.
(Jeg tog ingen billeder i går ud over nogle fra huset, som jeg vil lægge op senere)


I dag har vi været nede ved noget kaldet First Dam, og badet. Det var skønt, og der kommer jeg nok til at tilbringe en del tid!!!
Jeg ved ikke hvad jeg skal lave senere, men den tid, den sorg.


Her er et par billeder fra Ithaca city og First Dam.


Annas flotte bil :D



Connor


First Dam

Anna




tirsdag den 5. juli 2011

En træt start!

Okaay! 1. indlæg fra USA!
Jeg ankom jo i forgårs, men har været lidt omkring indtil da, så jeg er først kommet online nu.
Min døgnrytme har endnu ikke tilpasset sig så realiteten er at jeg sidder og skriver dette blogindlæg kl 7.20 om morgenen... jeg bør nok lægge mig til at sove bagefter.

Well! Da jeg endelig ankom til JFK (der var lidt forsinkelse på mit fly fra Heathrow), mødte jeg Anna, og vi fik slæbt alt mit habengut ud til bilen. Klokken blev næsten 24.00 før vi kom afsted.
Vi kørte til Newark for at tage en overnatning, og på vej dertil kørte vi også lige igennem NYC, da GPS'en ville have s der igennem.
I Newark tjekkede vi ind på et Hilton hotel og gik på hovedet i seng. Jeg sov som en sten!
Dagen efter stod vi op, gik ned i cafeen og spise morgenmad/frokost og tjekkede ud.
Kl. 15.30 skulle vi ud og hente et spansk par i Newark lufthavn. De skulle besøge deres søn og hans familie - også i Ithaca, så vi havde lige fået som opgave at tage dem med på vejen.
Inden vi kørte ud til lufthavnen havde Anna og jeg lidt til i Newark, hvor vi gik en lille runde. Der var ikke ret meget at se... Det er jo en slags forstad til NYC og der bor omkring 200000 mennesker der. Da vi kom ned til bymidten var alle negere - jeg tror (måske) jeg så én kaukasisk person og resten var negere - ret vildt faktisk.. mest fordi jeg ikke havde regnet med det.

Nå! I lufthavnen i Newark ventede vi i ca halvanden time på det spanske par, for indrejsekontrollen tog åbenbart ufattelig lang tid med passagererne - de var fløjet fra Porto i Portugal.

Heldigvis var der aircondition i lufthavnen. Luften i både NYC og Newark er meeeeget tung, fugtig og varm.
Det spanske par viste sig kun at snakke en lille bitte smule engelsk så mine spanskkundskaber blev testet godt og grundigt af, på den 5 timers lange tur til Ithaca hvor Anna bor og hvor jeg skal være i de næste ca 4 uger.

Af uransaglige årsager kunne jeg ikke sove i bilen før vi næsten var i Ithaca, så da vi endelig ankom, var jeg suuuper træt (det var i går aftes).
Derfor gik jeg på hovedet i seng. Anna tog til noget BBQ/fest-noget, da det jo trods alt var 4th of July. Det er også derfor jeg i øjeblikket sidder alene i hendes seng - hun er ikke kommet hjem endnu.

Annas hus er kæææmpe! Hendes forældre holder noget Bed & Breakfast-halløj så faktisk har de to store huse på samme grund - de bor så selv i det ene. Billeder af huset skal nok komme, men sådan nogle har jeg ikke fået taget endnu.
Her bor også tre små hunde, en kat og nogle kyllinger.. men igen... billeder kommer senere.
Senere i dag kommer Annas mors gamle gymnasiekæreste på besøg til brunch, og gæt engang... han er fra Danmark! Endelig lidt dansk igen. Det går udmærket på engelsk, men man bliver træt i hovedet af hele tiden at overveje sine ord før man snakker. I går, i bilen var jeg på et tidspunkt så træt at jeg slet ikke kunne holde styr på engelsk, dansk og spansk. Så uden at tænke over det røg der danske sætninger ud af munden på mig, men jeg tror alle overlevede alligevel.

Indtil videre har jeg ikke taget mange billeder, men i får nogle fra min meget korte, mørke køretur gennem NYC i forgårs. Der var fart på, så hvis det er helt umuligt at se hvad billederne forestiller forstår jeg det godt...